Frist for pakkeskifte 2020 forlænget

Vrånet forlænger frist for pakkeskifte til 2020

YouSee har i dag meddelt at det ikke er muligt at nå en ny aftale med Discovery inden årsskiftet. Deres kanaler skal nok komme med i starten af det nye år. Der vil stadig være meget sport i programudbud fra YouSee, så inden der tages en forhastet beslutning om at skifte til anden udbyder, bør man sætte sig grundigt ind i hvad det nøjagtig er man ikke kan undvære fra Discovery. Er du ellers udmærket tilfreds med dit medlemskab hos Vrånet og gerne vil beholde den fleksible mulighed for at sammensætte sin egen TV pakke via BlandSelv, hvor det også er muligt at blande streaming tjenester ind, så har bestyrelsen for Vrånet i dag besluttet at forlænge fristen for at meddele hvilken pakke man ønsker fra årsskiftet.

Vi har forlænget fristen indtil den 15. december, så vores medlemmer får lidt længere tid til at undersøge hvilke muligheder der er for at kunne se de sportsbegivenheder som kun sendes på Discoverys kanaler i dag.

Er du meget sportsinteresseret vil vi anbefale at du skifter fra fuldpakke BlandSelv til mellempakke Blandselv, og så bruger de penge der spares til midlertidig at afprøve Discoverys streamings tjeneste som hedder dplay.

Eurosport har også en streamingtjeneste som hedder Eurosport Player . For begge tjenester gælder det at du kan betale for en måned ad gangen, og derved har du alle dine sportskanaler, bevarer dit medlemskab hos Vrånet, og når Discovery bliver enige med YouSee, vil deres streamingtjeneste formentlig også kunne vælges i det populære YouSee BlandSelv univers, som giver stor valgfrihed og ikke mindst en samlet platform hvor TV kanaler og diverse streamingtjenester let vælges på samme måde som du skifter kanaler. TV-Play kommer for øvrigt også med i BlandSelv fra 1. januar 2020.
Discovery’s dplay er gratis i 14 dage, så du kan allerede nu afprøve om det er noget for dig.

Har du endnu ikke fået din BlandSelv TV boks som er inkluderet i dit medlemskab hos Vrånet, så har du mulighed for at komme forbi og afhente den på Vrå Bryghus fredag den 22. november mellem kl. 13.00 – 18.30. Her vil du også kunne få en snak med bestyrelsen og konsulenter fra YouSee og sammen kan vi finde den løsnings der er bedst for dig. Så du har indtil den 15. december til at vælge din TV pakke for 2020, og det vil være gratis at skifte til BlandSelv. Vælger du at melde dig ud af foreningen er fristen også den samme, men vi håber du beslutter at blive og afventer at forhandlingerne med Discovery falder på plads. Du vil i weekenden den 16/17 november modtage yderligere information i din postkasse.

Vi ses på Vrå Bryghus fredag den 22. november kl. 13.00 – 18.30 og forhåbentlig også i 2020 som medlem.

Bestyrelsen for Vrånet.

Læs også: https://www.bt.dk/fodbold/dbu-direktoer-vil-moedes-med-stridende-parter-i-tv-konflikt




Kontakt til kontoret og bestyrelsen

Foreningens kontortid:
Mandag til fredag kl. 09.00 - 15.00. Telefon: 76 95 84 26.
Mailadresse til kontoret: vraanet@danskkabeltv.dk

Du kan kontakte bestyrelsen her.

Persondatapolitik

Fejlmelding TV og Radio

Servicepartner: Dansk Kabel TV
43 32 47 00
Man-tor: 8:00 - 16:00
Vagt: 10:00 - 22:00 (Weekend)
Vagt: 16:00 - 22:00 (Hverdage)

Fejlmelding Bredbånd og Telefoni

Servicepartner: YOUSEE
70 70 40 40
Man-fre: 8:00 - 20:00
Vagt: 10:00 - 20:00