Hvad sker der med tv-pakkerne

 - og hvorfor denne mediestorm?

Som mange sikkert har bemærket, er der i øjeblikket en heftig debat om YouSees tv-pakker fra nytår 2020. Problematikken består i, at Discoverys kanaler fjernes fra de faste tv-pakker.

Årsagen udspringer af, at Discovery endnu engang har forlangt en for voldsom prisstigning for deres tv-udbud. Det er ikke første gang Discovery er i priskonflikt. Senest i 2016, hvor Canal Digital lukkede for signalet 1. februar, men allerede 11. februar var der indgået en ny aftalte.

Konkret forholder det sig således, at de 11 Discovery kanaler hver især har en meget lav seerandel. Samlet ligger andelen på 10%, men omkostninger ville i givet fald komme til at udgøre 25% af selve programprisen.

Der er for bestyrelsen i Vrånet ingen tvivl om, at kanalerne ikke vil blive fjernet fra udbuddet. Alene af den grund, at Discovery mister halvdelen af sine indtægter på program salg, hvortil skal lægges reklameindtægter, som naturligvis også halveres! Disse parametre følges ad som en naturlov. Dette tab KAN Discovery ikke bære!

Vi har også bemærket pris udmeldingerne fra f.eks. STOFA, der fra nytår, hæver mellempakkens pris med 480,- kr. årligt.

Der har i en for lang årrække været en tendens til, at den ene sportskanal kommer til efter den anden, hvorefter sportsaktiviteterne spredes på de forskellige kanaler. Målet har naturligvis været, at forbrugerne skulle gøres afhængige af en del af indholdet i en de enkelte kanaler.
Det er et emne med en masse for og imod hvad der er mest rigtigt, men de fleste ytringer peger i retning af, at tv-pakkerne helst ikke skal stige i pris.
Ser vi på vores erfaringer med Bland Selv kanalvalg, er det bestemt ikke Discoverys kanaler der primært vælges, snarere tværtimod. Når det er sagt, bestræber vi os meget kontant på at kunne levere præcis det indhold og de kanaler medlemmerne ønsker, og det vil med største sandsynlighed også fastholdes efter den 1. januar 2020. Begge parter er nødsaget til at blive enige, ellers taber, primært Discovery, for meget.

Vrånet holder et arrangement på Vrå Bryghus fredag den 22. november fra kl. 13.00 – 18.00. Her kan du komme og høre seneste nyt og hvordan du kan sammensætte din egen TV pakke ved at ændre den til en BlandSelv  - og forhåbentlig også vælge kanaler fra Discovery.

Se også Discoverys tidligere konflikt med Canal Digital i 2016 

Her kan du se seerandelen på de forskellige TV programmer og Programudbydere

Bestyrelsen for Vrånet


 

Kontakt til kontoret og bestyrelsen

Foreningens kontortid:
Mandag til fredag kl. 09.00 - 15.00. Telefon: 76 95 84 26.
Mailadresse til kontoret: vraanet@danskkabeltv.dk

Du kan kontakte bestyrelsen her.

Persondatapolitik

Fejlmelding TV og Radio

Servicepartner: Dansk Kabel TV
43 32 47 00
Man-tor: 8:00 - 16:00
Vagt: 10:00 - 22:00 (Weekend)
Vagt: 16:00 - 22:00 (Hverdage)

Fejlmelding Bredbånd og Telefoni

Servicepartner: YOUSEE
70 70 40 40
Man-fre: 8:00 - 20:00
Vagt: 10:00 - 20:00